Historien bag Prepare

Da jeg selv var gravid, var jeg rigtig bange for at føde. Faktisk så meget at overvejede om jeg skulle prøve at græde mig til et kejsersnit. Men heldigvis er en graviditet rigtig lang – det er vist ikke kun baby, der skal bruge 9 måneder for at vokse sig stor og stærk. I takt med at min datter voksede indeni mig, læste jeg alt, hvad jeg fandt om fødsler. Her gik det langsomt op for mig, at jeg ikke under nogle omstændigheder, havde lyst til at gå glip af den enorme oplevelse, det var at føde mit eget barn. Så jeg tilmeldte mig et fødselsforberedende kursus, og jo mere jeg lærte, jo flere vejrtræknings- og afspændingsøvelser jeg lavede, jo mere begyndte jeg at glæde mig til fødslen. Da vandet gik en meget tidlig morgen, rystede hele min krop af forventning, men jeg var ikke spor bange, jeg var forberedt!

Founder at Prepare

Vibeke
Founder

Faglighed først

Lea er vores jordemoder, og ekspert på alt det faglige omkring fødsler. Hun er uddannet i 2008, og har arbejdet både på fødeafdelinger og i hjemmefødselsordningen i lægepraksis. Da hun fik mulighed for at opfylde sit livs drøm – at opbygge en jordemoderklinik fra bunden, var hun slet ikke i tvivl. Nu er hun en af fire jordemødre, der driver Roskilde fødeklinik, hvor alle raske gravide kan vælge at føde, helt gratis.

Hendes hjerte banker for at skabe de bedst tænkelige rammer for gravide. Hun arbejder ud fra evidensbaseret viden om metoder, der fremmer og fastholder en normal fødsel. Hver dag arbejder hun for at ruste forældre til at tage ansvar og ejerskab over graviditet, fødsel, og barsel. Hun vil styrke deres tro på egen viden, og hjælpe dem med at træffe de bedste valg for dem. Fra graviditet til resten af mødet med livet som menneske.

I hendes optik vil Prepare app åbne døre til en viden, som den gravide måske slet ikke er klar over, at hun besidder. Dermed bliver hun endnu bedre rustet til at navigere i tiden op til og under fødsel.

Lea

Lea
Jordmoder

En del af holdet

Rikke

I 2018 blev vi førstegangsforældre til vores lille krudtugle Elias, som skulle komme til verden ved en hjemmefødsel. Fødslen forløb sig anderledes end planlagt, men den har givet mig en indre styrke og selvsikkerhed i at lytte på mig selv og min krop. Derfor glæder jeg mig til at Prepare skal hjælpe andre kommende mødre til deres livs største oplevelse.

Cecilie

Jeg har ligesom mange andre unge kvinder tidligere hørt skrækhistorier om alt det, der kan gå galt ved en fødsel. Gennem mit arbejde med Prepare er jeg stolt af, at sætte fokus på fakta omkring fødslen og skabe større tryghed ved situationen for gravide og kommende gravide kvinder.

Marie

I 2018 skrev jeg speciale om kvinder der tracker deres menstruationscyklus via apps.  Lige siden, har jeg interesseret mig meget for, hvordan kvinder kan bruge teknologi til at føle kontrol og ejerskab over det, der foregår i deres krop. Derfor var det helt naturligt for mig at gå med i Prepare projektet, og dermed gå fra at arbejde med kvinders menstruation til graviditet. Præcis ligesom kvinderne selv.

Mira

Jeg er uddannet yogalærer og underviser i yinyoga, vejrtrækning og meditation. Jeg har en søn på 4 og oplevede selv hvordan min vejrtræknings- og yogapraksis under graviditeten skabte mere kropsbevidsthed og en større forbindelse til babyen i maven – og jeg var meget taknemmelig over at have nogle gode vejrtræknings-værktøjer, da fødslen gik igang.

Jeg har været med til at udforme øvelserne i appen, og det er min stemme der guider dig igennem dem.